Hot4Steel
... et velsvingende steelband bestående af fem talentfulde musikere, som tager udgangspunkt i latingenren. To sæt olietønder (steelpans), klaver, elbas, vokal, tværfløjte og percussion i forskellige konstellationer er basis for et alsidigt repertoire fra latin over jazz til pop.
Steelpan-musikerne Emil Angelsø og Sofie Lundberg Holm præsterer et unikt sammenspil med stærke og energifyldte improvisationer, der skaber en fantastisk atmosfære og glæde. Sofie har desuden en personlig og smuk vokal og sætter sig gerne til klaveret. Bag et arsenal af spændende percussion-instrumenter fremtryller Thomas Mehr rytmer og stemninger, mens el-bassist Rohat Everløff sørger for en stærk og groovy bund. Bandets femte medlem Mette Due spiller, foruden klaver, en sublim tværfløjte, der fletter sig ind og ud af musikken, og hun leverer indlevende improvisationer.
Hot4Steel fylder ikke ret meget (ca. 10 m2), stiller hurtigt op og pakker hurtigt ned. Bandet egner sig perfekt til receptioner af alle slags, som velkomstmusik eller baggrundsmusik, eller som indslag til fødselsdage, havefester, bryllupper, sølvbryllupper med videre. Forstærket er musikken også velegnet som dansemusik til festen. Henvender du dig i god tid, kan du ønske bestemte numre, der passer præcis til dit arrangement.
Ring eller mail for at få en pris. - Booking
Se også følgende hjemmeside : www.hotpans.dk